STIHL MS 400 C-M VW – Kraftfuld og vinterklar skovmotorsav i 60 cm³-klassen
STIHL MS 400 C-M VW er skabt til professionelle skovarbejdere og krævende brugere, der har brug for en kraftfuld, let og pålidelig motorsav, selv under de hårdeste vinterforhold. Saven kombinerer fremragende effekt-til-vægt-forhold med smidig håndtering og høj driftssikkerhed – og er den første motorsav med magnesiumstempel for maksimal ydeevne og holdbarhed.
Det elektriske opvarmede håndtag (VW) sikrer et fast og behageligt greb i kolde temperaturer, og den elektriske karburatoropvarmning forhindrer effektivt tilisning – så du undgår driftsstop i frostvejr.
Med en STIHL 2-MIX-motor og M-Tronic motormanagement får du fuld motorkraft og optimal ydelse fra start – uden manuel justering. Saven accelererer lynhurtigt og leverer en høj skærehastighed, der er ideel til både fældning, kvistning og bearbejdning af træ i mellemstore bevoksninger.


