Husqvarnas plænetraktor – ingen bedre
Du har uden tvivl set en Husqvarna plænetraktor før – de er nemlig nemme at kende med deres flotte, orange farve. Måske har du endda siddet på en Husqvarna. Hvis du tidligere har haft fornøjelsen af at slå græs med en Husqvarna plænetraktor, ved du også, at der ikke er andre mærker, der gør det helt lige så godt. Husqvarna blev grundlagt i Sverige helt tilbage i 1689. Oprindeligt lavede firmaet musketter og andre skydevåben, og de laver faktisk også et hav af andre ting, for eksempel symaskiner og motorcrosscykler. Men i dag er de mest kendt for deres udendørs maskiner, som er blandt de absolut bedste i verden. Mange kalder dem faktisk for havens Rolls Royce – og med god grund.
Hvorfor vælge en havetraktor fra Husqvarna?
Husqvarna har lagt et stort stykke arbejde i at gøre deres havetraktorer nemme og behagelige at bruge. Det er med andre ord dig, som er i fokus. Selv hvis du har en meget stor have eller en have med mange forskelligartede forhindringer – sten, træer, buske, bede, trampoliner og andet – ja, så kan du være sikker på, at med en Husqvarna havetraktor er du godt kørende, også efter mange timer i sædet. Der er altså god grund til at vælge en havetraktor fra Husqvarna, hvad end du er erfaren havemand eller helt grøn nybegynder. Den høje kvalitet og brugervenlighed gør, at en Husqvarna havetraktor passer til alle. Her er nogle af de andre åbenlyse fordele ved en Husqvarna havetraktor:
Fartpilot – for pænere klipning
Flere af Husqvarnas havetraktorer har fartpilot, som ikke blot gør det lettere for dig at holde et fast tempo, men også giver et langt mere jævnt klip, hvad end du kører op eller ned ad bakke.
Ergonomi og komfort – også efter lang tid
En af Husqvarnas helt store mærkesager er, at deres maskiner skal være komfortable og ergonomisk gode. Hvis du skal sidde flere timer på en havetraktor, er det klart en fordel at ting som affjedring, sædets blødhed og rattets ergonomiske udformning er i top. Og det er det med en Husqvarna.
Smart switch
Her kommer brugervenligheden virkelig til udtryk. Du behøver nemlig ingen nøgle for at betjene din Husqvarna havetraktor, og der er simple og tydelige indikationslamper, som informerer dig om batteriets levetid, om lygternes er tændt og meget mere.
V-Twin motor – holder længere
Den kendte V-Twin motor fra Husqvarnas motorcykler har de faktisk brugt dele af til deres havetraktorer. Simpelthen, fordi det specielle system med forkromede ventiler og en forstørret køler giver motoren en højere performance og en markant længere levetid.
BioClip – for en sundere plæne
Husqvarna har tre forskellige klippesystemer, som de samlet kalder TrioClip. Første del af systemet er opsamling af græsset, så du kan bruge det til for eksempel kompost. Anden del er sideudkast, hvor der ligesom på en traditionel havetraktor kommer græs ud af siden. Tredje del af klippesystemet er det patenterede BioClip. Dette gør, at græsset bliver klippet ikke blot én gang, men mange gange, således at det efterlades i helt små stykker fordelt jævnt ud over plænen. Dette er en praktisk og god løsning af mange grunde. For det første sparer det dig besvær med at rive græsset sammen eller skille dig af med det. For det andet er afklippet med til at gøde plænen. Og for det tredje giver det tynde lag af afklip en beskyttelse til plænen mod tørke. BioClip sikrer dig altså en sund og grøn plæne, som holder på fugten, selv hvis der ikke lige kommer regn i et stykke tid.
U-Cut – gør det nemmere at styre
Endnu en unik løsning fra Husqvarna. Deres U-Cut system sikrer større mobilitet og bedre manøvredygtighed. Det gør altså, at det ikke blot bliver nemmere at styre havetraktoren – du kan også komme tættere på kanten, og forhindringer på plænen vil ikke længere være et problem.
Pedalstyring – så du kan holde begge hænder på rattet
Du kan skifte mellem at køre fremad og at bakke blot ved at træde forskellige steder på pedalen. Dette betyder, at du ikke skal koncentrere dig om at skifte gear – faktisk behøver du slet ikke slippe rattet. Husqvarnas pedalstyring er endnu et innovativt tiltag, som gør det nemmere at køre på deres havetraktorer. Man fornemmer altså tydeligt, at det har været Husqvarnas ønske, at deres havetraktorer skal kunne køres af alle – også de, der ikke har så megen erfaring i bagagen.