Valg af økse
Hvis du står og skal erhverve dig en ny økse til brænde, kan udbuddet godt virke forvirrende og ugennemskueligt ved første øjekast. For at hjælpe dig rigtigt på vej med købet af din nye økse skal vi først vide noget om formålet. Altså, hvad skal den bruges til.
Grundlæggende bruger man økser til alt fra fældningsopgaver af små træer, kløvning af brænde, lave pindebrænde, udhuling og tilpasning af stammer og planker m.m. Derfor er det ikke helt ligegyldigt hvilken økse du vælger til opgaven.
Hvad består en økse af?
En økse består af to hoveddele: øksehovedet og skaftet. Øksehovedet inkluderer den skarpe kant, kaldet æggen, som bruges til at hugge med. Bagsiden af øksehovedet kaldes for nakken. Det er vigtigt at vælge et skaft, der passer til din kropsbygning, da dette sikrer bedre kontrol og reducerer risikoen for skader.
Sådan vælger du den rigtige økse
Her vil vi guide dig gennem de forskellige typer økser og deres anvendelse. Hvis du vil springe nogle sektioner over, kan du nemt navigere til de relevante afsnit:
- Træpleje
- Beskæring
- Træfældning
- Kløvning af brænde
- Lave pindebrænde
- Tilpasse planker eller udhule stammer
- Ekstremsport (Timbersports)
- Vedligeholdelse
- Sikkerhed
Træpleje med håndøkse
Håndøkse eller patruljeøkse er den økse, som man typisk bruger til små opgaver, som afhugning af grene eller pindebrænde. Størrelsen gør den god til børn under opsyn, som har gennemgået de rette forholdsregler eller spejdere med det tilsvarende færdighedsmærke (‘øksemærket’ m.m.).
En afgrenerkniv kan også være praktisk når det kommer til træpleje.
Beskæring af træer og buske
Det anbefales at beskære træer og buske om sommeren for optimal vækst. Brug i stedet grensakse, rosensakse eller grensave, da disse værktøjer giver bedre kontrol og præcision end en økse.
Træfældning med skovøkse
Skovøksen er en større økse, der bruges til fældning af træer og kløvning af brænde. Dens størrelse gør den sværere at håndtere end håndøksen.
Kløvning af brænde med flækøkse
Flækøkser og flækhammer anvendes til kløvning. En flækøkse eller flækhammer har et langt skaft og et smalt hoved med en sløv æg for at undgå fastkiling. Nakken bruges til at slå fældekiler ind i træet.
Flækøkser fås i forskellige vægtklasser, så vælg den, der passer til dig.
Hvis man vil undgå de hårde stød, kroppen oplever ved kontakt med træet, anbefaler vi klart, at man prøver Dynam-ax flækøksen. Hovedet er fastspændt på en måde, så det fungerer som en støddæmper, hvilket reducerer tilbageslaget med helt op til 70%.
Økse til pindebrænde
En håndøkse eller patruljeøkse bruges ofte til mindre opgaver såsom afhugning af grene eller pindebrænde. Størrelsen gør den god til børn under opsyn, som har gennemgået de rette forholdsregler eller spejdere med det tilsvarende færdighedsmærke (‘øksemærket’ m.m.). Der findes også brændekløvere til vægmontering, som er praktiske til at kløve optændingspinde.
Er der specielle hensyn omkring sikkerheden, har vi også et produkt fra Müller Hammerwerk i Østrig, som blev udstillet på World Exhibition i Shanghai i 2010. Håndøksen med navnet Trifffix gør det let at lave optændingspinde med stor træfsikkerhed, ergonomi og sikkerhed for brugeren. Den fås i tre vægtklasser (1,95 kg / 1,65 kg / 1,55 kg) og kommer med indbygget sikkerhedsbøjle.
Tilpasning af planker eller udhuling af stammer
Der findes flere specialiserede økser til tilpasning og udhuling:
- Skarøkse - Skærret sidder på tværs af skaftet, hvilket gør den velegnet til udglatning.
- Huløkse - Ideel til udhulning af træemner som skåle og fade.
- Tømmerøkse - Asymmetrisk skær, velegnet til hugning af stammer og planker.
Kasteøkser til konkurrencer
En kasteøkse kræver en blankvåben tilladelse, som søges ved politiet(din lokale politikreds). Tilladelsen er nødvendig, da kasteøkser klassificeres som farlige våben. Øksen bruges til konkurrencekaste efter målskiver og kræver specifikke sikkerhedsforanstaltninger og korrekt træning for at sikre sikker brug. Konkurrencer med kasteøkser er populære i mange lande og kræver præcision og kontrol.
Vedligeholdelse af økser
For at forlænge levetiden på din økse anbefaler vi at:
- Holde øksen tør og renset for snavs efter brug, så den ikke ruster under opbevaring.
- Kontrollere, at æggen er skarp og fri for hakker. En sløv økse kan være farlig, da den lettere kan glide på træet.
- Skærpe øksen, hvis den er blevet sløv, eller hvis der er synlige mærker på æggen. Brug en fil til at fjerne større hakker og en slibesten til at pudse op med efterfølgende. Hold altid øksehovedet i samme vinkel i forhold til slibestenen under skærpningen for at opnå den bedste skarphed.
- Udskifte skaftet, hvis det er medtaget eller knækket. Brug altid et skaft, der passer præcist til øksehovedet for at sikre optimal balance og sikker brug. Hvis din økse har et plastikskaft, kan det desværre ikke udskiftes. I dette tilfælde skal øksen kasseres, hvis skaftet beskadiges.
- Fjerne harpiks eller andet genstridigt snavs ved hjælp af et flydende rensemiddel for at holde øksehovedet rent.
Sikkerhed
Det er vigtigt, at man tager visse forholdsregler når man bruger skarpe genstande, som økser og dermed minimerer risiciene for uheld.
Vi anbefaler, at du læser listen igennem, så du ved hvad du skal være opmærksom på når du bruger økser og tilsvarende udstyr.
- Kontrollér om øksehovedet sidder fast. Hold fat i skaftet med den ene hånd mens du tager fat i øksehovedet med den anden. Rokker øksehovedet, må man ikke bruge øksen før skaden er udbedret.
- Kontrollér om øksen er skarp og fri for hakker på æggen. En skarp økse kiler sig fast i træet uden problemer, hvorimod en sløv økse glider lettere på træet og kan være til fare for brugeren.
- Hold afstand til andre. Sørg for, at der mindst er 3 armlængder mellem øksebrugeren og andre personer.
- Hav altid solidt fodtøj eller brynje på under brug af økser og vær altid opmærksom på dine omgivelser, så du står sikkert.
- Hold fast i grebet og ikke oppe af skaftet. Føler du, at det er nødvendigt, at holde længere oppe på skaftet, så er øksen for stor. Brug i stedet en økse med kortere skaft.
- Skal der hugges brænde er det vigtigt, at huggeblokken er solid og står fast på jorden uden fare for at vælte.
- Stå med spredte ben og tilpas afstanden mellem øksehovedet og det træ, som skal kløves, så du med udstrakt arm rammer midt på træet.
- Se på træet og ikke på øksen når der hugges.
- Hug aldrig noget, som er tykkere end dit lår. I det tilfælde bør du i stedet bruge en sav.
- Rengør øksen efter brug. En snavset og våd økse kan let ruste og blive sløv.
- Opbevar altid øksen et sikkert sted, så udefrakommende ikke kan få fat i den.
- Skal du gå med øksen, er det vigtigt den er i et etui eller man holder på øksehovedet med ægget pegende bagud og skaftet løber diagonalt med armen.