Velkommen til P.J. Skovværktøj - siden 1968

98 17 27 33 | 8.00-16.00 | info@savdoktoren.dk | Min konto

Husqvarna Automower – robotplæneklippere til alle typer græsplæner

Når det handler om robotplæneklippere, er Husqvarna umulige at komme uden om. Lige siden de første robotstyrede plæneklippere så dagens lys tilbage i 1995, har Husqvarna domineret markedet og gang på gang bevist deres berettigelse i den absolutte top. En Husqvarna Automower robotplæneklipper er din ven i nøden, hvis du foretrækker at bruge din tid på andet end at slå græs. Lad blot robotten gøre sit arbejde, og straks har du frigjort timevis af fritid til at lege med børnene, grille med vennerne eller simpelthen bare tage en velfortjent pause.


En Husqvarna-robotplæneklipper til små byhaver eller store arealer


En vigtig overvejelse ved køb af en robotplæneklipper er naturligvis størrelsen af det græsareal, maskinen skal arbejde på. De mindre modeller i vores sortiment er bedst på et areal op til 600 m2 – til gengæld kan de klare haver med høj kompleksitet i form af stejle skråninger og smalle passager uden hverken at sidde fast eller gå på kompromis med klippekvaliteten. Du får stadig et pænt og ensartet resultat, hver gang du lader din robotplæneklipper stå for det ellers slidsomme arbejde med at holde græsplænen i topform. I den anden ende af skalaen finder du modeller i Husqvarna Automower-serien, der kan overkomme arealer på helt op til 5.000 m2 med stejle skråninger, separate græsplæner og passager. Nogle af modellerne i rækken kan slå græsset helt jævnt på skråninger med en hældning helt op til 70 °. Den kraftpræstation er der ikke mange andre robotplæneklippere, der kan matche, og disse modeller er særligt egnede til kommerciel brug på ekstrastore arealer.

Den nyeste teknologi og højeste pålidelighed


Med en Husqvarna-robotplæneklipper bliver det tydeligt, at den mest avancerede teknologi sagtens kan forenes med brugervenlighed og intuitiv betjening. Plæneklipperen er designet til at være så intelligent som muligt, og det betyder, at der er færre indstillinger og justeringer, du skal forholde dig til. Den GPS-assisterede navigation og de indbyggede sensorer er med til at optimere driften af din robotplæneklipper med henblik på faktorer som græsvækst, vejrforhold og vanskelige arealer. Uanset om du sætter plæneklipperen på græs i solskin eller regnvejr, dag eller nat, kan du altid forvente de bedste resultater. Overvågning og styring af din robotplæneklipper bliver ikke meget lettere end med Husqvarna Automower. Automower Connect-systemet forvandler din smartphone til en komplet fjernbetjening, som både lader dig styre din plæneklipper og giver dig et overblik over, hvad den laver – i realtid. Foretrækker du at styre med stemmen, kan du gøre det ved at koble robotplæneklipperen sammen med f.eks. Google Home. Forbinder du Automower Connect med dit Gardena-vandingssystem, er du godt på vej til en fremtidssikret og intelligent have ud over det sædvanlige. Automower Connect fungerer også som tyverisikring af din Husqvarna-robotplæneklipper, idet du med GPS-sporingen altid kan se, hvor den befinder sig. Automower Connect fås til alle X-Line-modeller, og Automower Connect Kit fås som tilbehør til Automower-modeller, der er udstyret med Connect@Home (Bluetooth-forbindelse).

Husqvarna Automower har fuldt fokus på sikkerhed


Alle Husqvarna-robotplæneklippere er designet med sikkerhed som omdrejningspunkt. Den robuste maskine er forsynet med gummistødværn, og knivene er ikke faste, men foldes straks tilbage ind i klippeskiven, hvis plæneklipperen kommer i kontakt med en anden genstand. Knivene standser også øjeblikkeligt, hvis plæneklipperen løftes op eller vendes om, mens den er i gang med arbejdet. Når den kører, registrerer Automower® automatisk objekter i sin planlagte klippebane for at undgå kollisionsskader, og afstanden mellem det udvendige karosseri og selve knivspidsen er ekstralang, så fødder eller hænder ikke kommer i kontakt med knivene. Græsplænen er et fantastisk sted at lege, løbe rundt og i det hele taget forbrænde energi for både børn og kæledyr. Betyder de mange sikkerhedsforanstaltninger, at det er sikkert for børn og dyr at færdes på plænen sammen med din Husqvarna Automower? Når der er små børn på græsplænen, anbefaler vi på det kraftigste, at du slukker for robotplæneklipperen – simpelthen for alle tilfældes skyld. Kæledyr holder sig normalt selv på afstand af plæneklipperen, og en eventuel kollision vil normalt være meget let og ikke påføre dyret skader. Her er det op til dig selv, hvad der skal til, for at du føler dig tryg ved at lade din kat eller hund færdes i haven.

Husqvarna – verdens førende producent af robotplæneklippere


På verdensplan kører Husqvarne Automower robotplæneklipperne rundt i mere end to millioner haver. Automower-serien er gentagne gange kåret som bedst i test i en lang række tests og undersøgelser – Husqvarna er simpelthen det sikre valg, hvis du leder efter en robotplæneklipper i absolut topkvalitet. Husqvarna har mere end 25 års erfaring med robotplæneklippere, og selve virksomheden er grundlagt helt tilbage i 1689 som våbensmed. I dag har den svenske virksomhed en stolt produktion af bl.a. jagtvåben, cykler, motorcykler, køkkenmaskiner, symaskiner – og ikke mindst udendørs produkter som dem, du finder i vores sortiment. Vores mange års erfaring med udendørs maskiner til både private og erhverv har gjort os i stand til at udvælge de allerbedste mærker og maskiner – og derfor fylder Husqvarna også en del i vores sortiment.

Mange modeller leveres med Savdoktorens eget installationskit


Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang med din nye Husqvarna Automower. Derfor leveres flere af modellerne i vores sortiment med vores eget installationskit, som inkluderer afgrænsningskabel, jordspyd, samlere og kabelstik – kort sagt alt, du skal bruge, for at få din nye, lille hjælper i gang med at klare en god del af havearbejdet for dig. Det fremgår af de enkelte produkter, om kittet følger med, og hvor mange meter afgrænsningskabel der er inkluderet. Ønsker du ekstra beskyttelse til din robotplæneklipper, når den er i ladestationen, kan du købe en garage til Husqvarna-robotplæneklippere her. Husk, at vi hos Savdoktoren også udfører alt i service, fejlfinding og reparationer af din robotplæneklipper på vores adresse i Nørresundby. Har du spørgsmål til vores udvalg af robotplæneklippere eller brug for hjælp til at finde den rigtige model, er du velkommen til at ringe til os inden for vores åbningstid eller sende os en mail. Vi glæder os til at høre fra dig.